Hvad er clairvoyance?

På næsten alle clairvoyance hjemmesider står der forklaret hvad clairvoyance er. Jeg vil forklare det på en lidt mere uddybende måde.

Lidt om clairvoyance

 

Der findes som regel måder at modtage clairvoyancen på: klarhørelse, klarsyn og klarfølelse. Disse 3 måder matcher fuldstændig til den opdeling af os mennesker i NLP. Der er nemlig 4 forskellige måder (kaldet repræsentationssystemet) at vi kan opfatte og forstå ting på, og hvordan vi tager vores beslutninger og generelt "mærker efter" hvad der er bedst for os. Det er ikke sådan at vi KUN er det ene eller det andet. Vi har som regel alle 4 repræsentationssystemer i os (kun de 3 bliver som regel brugt i clairvoyance) men en eller et par af dem er mest fremtrædende. Dette kan være en udfordring for f eks lærere, for at børnene lærer noget, skal underviseren tale til alle repræsentationssystemer.

 

I NLP kaldes en af måderne auditiv. Den matcher klarhørelse i clairvoyancen. Hvis denne type personer skal forstå noget så skal de som regel lytte til det og få det forklaret. Det betyder også at de oftest skal lytte til sig selv når der skal tages beslutninger. Disse personer er oftest også overfølsom for støj. Hvis disse personer er auditive og clairvoyante vil de oftest benytte sig af klarhørelsen. Det er den metode jeg selv bruger. Jeg får de ord jeg skal videreformidle til personen "puttet" i mit hovede.

 

De personer som er visuelle (ifølge NLP) skal helst se hvordan tingene bliver gjort for at kunne forstå dem. Det skal ind gennem øjnene før de kan tage beslutninger. Hvis disse udfører clairvoyance oplever de oftest klarsyn. Det kan være billeder, symboler eller måske små videosekvenser. Nogle gange skal disse "pakkes ud" før de giver mening for modtageren.

 

Den 3. type i NLP er kinæstætikeren. Det er en person som føler og mærker meget. Hver gang der er en læring, skal den implimenteres så personen kan mærke det i kroppen. Beslutningerne tages efter hvad der føles rigtigt. Oftest bruger vi denne betegnelse generelt når vi skal "mærke efter" hvad der føles bedst, men som nævnt en person kan sagtens opleve det på en af de andre måder. Som clairvoyant vil denne person have klarfølelsen

 

Den 4. type i NLP kaldes Auditiv Digital. Det betyder at for at forstå ting skal de være logiske og give mening. Der findes nok ikke mange af denne type som clairvoyance foruden mig. Jeg har denne type sammen med det auditive som mine tydeligste repræsentationer. Jeg har lært at acceptere at der er spirituelle ting jeg ikke kan forklare, men omvendt forsøger jeg også altid på at gøre dem enkle når jeg taler om dem. Det spirituelle er slet ikke så mystisk som nogen vil gøre det til, eller tror det er.

0
Feed