Referencer  det siger klienterne

Mailclairvoyance

Jeg har modtaget clairvoyance pr. mail fra Torsten og kan kun varmt anbefale hans indsigt til alle der har brug for vejledning i livet. Han får på en meget præcis måde formidlet sit budskab, uden svævende utydeligheder, som kan være vildledende. Han formidler på en omsorgsfuld og letforståelig måde, så man ikke er i tvivl om meningen. Han har gjort en for mig svær situation, lettere at navigere igennem og jeg ville ønske at jeg havde kontaktet ham meget før.

Dorte - 23/06/2016

Tak for et behageligt møde

Jeg takker for et virkelig behageligt møde med Torsten.. det er en stor hjælp at få denne viden foræret .. og vil hjælpe mig med at finde mod og styrke til at komme videre i den rigtige retning for mit liv..

Helle - 23/06/2016

Når du gror fast og ikke ved hvordan du kommer videre på egen hånd. Sådan havde jeg det, mit liv var kaos og jeg kunne ikke finde hverken hoved eller hale i noget som helst. Sad en aften og googlede og fik tanken at finde og læse lidt om forskellige clairvoyanter. Stødte på Torsten´s side og fandt den meget interessant. Så skrev jeg en mail og forklarede ham om nogle af mine problemstillinger. Fik et meget kvalificeret svar tilbage som jeg så talte med det menneske jeg elsker omkring, og som jo også var en del af mine problemer. Det bedste ved Torsten´s svar var at det fik både snakken og tankerne i gang mellem mig og min elskede. At vi ved hans hjælp fik gang i en dialog omkring hvad der foregik i vores liv. Nogle ting kunne vi godt forstå og sætte os ind i, andet rystede vi på hovedet og sagde – aldrig i livet, hvor får han de tanker fra. Det har dog siden vist sig at det ikke var helt så tosset, for ord kan vendes og drejes bruges på mange måder. og mange gange vil vores underbevidsthed ikke acceptere ting som vi ikke bryder os om at blive stillet overfor. Vi skrev med Torsten et par gange og fik så muligheden for et besøg hos ham begge to, vi var dog ikke sammen under vores samtaler med ham. Det vi oplevede der var helt fantastisk. Vi fik så mange redskaber at tage med hjem, og som siden har vist sig at være utrolig nyttige. Vi fik svar på rigtig mange ting. Nogle svar var dejlige og varmede andre gjorde ondt og måtte bearbejdes en del bagefter. Det vigtigste var dog at Torsten helt fra start gjorde os begge klar at den snak vi skulle ha IKKE var retningslinier for vores liv fremover, men gode råd som vi kunne plukke ud fra og bruge som vi bedst kunne, samt at vi aldrig måtte lægge vores liv derefter men tage hvad vi følte var rigtig for os. Og må sige at for hver dag der går bliver flere og flere ting rigtige, og tit siger vi til hinanden – det sagde Torsten, eller kan du huske hvad du fik at vide var godt hvis du stødte på netop dette problem. Både jeg og min kære kan varmt anbefale en samtale med Torsten, han er et varmt og utrolig givende menneske. Det største ved ham og hans clairvoyance er dog at han lader os være det individ vi er og formår at få os til at forstå hvor meget vi selv kan gøre for at vores liv skal blive så godt som muligt. Vi har begge lært rigtig meget om vore både stærke og svage sider. Og lært at tage vare om vores eget liv og ikke passe os ind under hvad andre tror og forventer af os. Clairvoyance er noget stort og udefinerbart, men som redskab til at kunne forstå hvad der rører sig i netop MIG, der har det simpelthen været en dyrebar gave som jeg sætter stor pris på.

Anna - 23/06/2016

Tak!

Jeg fik anbefalet Torsten til at forandre mine dårlige vaner og jeg må give min venner ret: Han er rigtig dygtig og tillidsvækkende. Tak

Anette - 23/06/2016

Husrensning

Har haft besøg af Torsten og hans samarbejdspartner Arielle fordi jeg mærkede dårlige energier og vi var alle meget trætte når vi kom hjem. Det var som jeg frygtede - at vi havde besøg af spøgelser. Alt for mange uforklarlige ting i huset og vi skændtes som vi aldrig plejer at gøre. De er et rigtig godt team og sammen fik de helt ændret vores hus så det nu er dejligt og positivt at bo i. Der var rigtig mange døde viste det sig men alle blev fjernet og energien genskabt. Allerede inden de forlod os kunne vi mærke en forskel. Udover dette var det også dejligt at se at de tog sig tid også til at tale med os bagefter og forklare hvad de havde gjort og hvem der var på besøg. Der var ingen hast og hu hej ud af døren. Det gav ro og tillid og inden de forlod os gik de en runde for at tjekke at alt var iorden. Så tak for at give os vores hjem tilbage.

Anne & Bjørn - 23/06/2016

Jeg vil gerne give en tilbagemelding på jeres (Torsten & samarbejdspartner Arielle) besøg hos os for 14 dage siden. Luften føles meget mere klar i huset. Jeg føler selv, at jeg kan trække vejret lettere. Jeg har ikke så ondt i hovedet/nakken mere. Vi sover alle godt om natten, hvilket hørte til sjældenhederne før jeres besøg. Og der generelt en lettere stemning i huset. Vores yngste datter kunne med det samme mærke, at kulden var forsvundet fra soveværelset i kælderen. Jeg fortalte min yngste datter om drengeånden, der havde tæret på hendes energi, og at der var en grund til hendes træthed og åndenød. Hun var rigtig glad for endelig at blive hørt og forstået, og det er hos hende, jeg har mærket den største forandring. Hun er meget mere harmonisk og glad i humøret. Det er virkelig markant. Det var så godt, I fik ”drengen” væk der. Min ældste datter har det også bedre. Hun er ikke helt så tyndhudet som før, og det tror jeg er takket været jeres energiarbejde. Jeg er meget taknemlig for alt, hvad I har gjort, og for alle de redskaber I gav mig, så jeg kan hjælpe min datter. I er et dejligt makkerpar, der komplementerer hinanden helt fantastisk. Jeg synes, I fremadrette skal overveje at tilbyde sådan en seance, som I udførte hos os, som en del af jeres ”varesortiment”. Så jeg giver jer hermed mine varmeste anbefalinger både på grund af ovenstående men også fordi, I er dejlige mennesker med stor indlevelse, og ikke nok med, at ånderne bliver vist vejen hjem, hvor de hører til, så bliver energierne renset, og erstattet med nye gode energier. Familiens største udfordringer bliver gennemgået med løsningsforslag, og hvad den ene måske ikke ser, ser den anden. Derfor er det så vigtigt, at I begge er med. Man får hele pakken, så der virkelig er baggrund for, at de gode ændringer indtræffer. Så endnu en gang… Tusind, tusind tak.

Lisbeth - 23/06/2016

Sjælerejse

Jeg er en, blandt mange, der helst skal opleve på egen krop, før jeg tror. Det gjaldt også da jeg for første gang skulle prøve en regression og en sjælerejse. Jeg havde aldrig før prøvet at være i trance-ligende tilstand, og troede nok heller ikke at det kunne lade sig gøre. Jeg havde dog klart besluttet mig for at være åben for oplevelsen, hvilket også er en forudsætning. Regressionen går forud for sjælerejsen og sker over to forskellige dage. Min regression gik over al forventning, og jeg kom tilbage til to tidligere liv. To liv der gav god mening i forhold til dette liv, især i forhold til nogle af de problematikker man kan tumle med. Det var som en indre film der kørte, og med Torstens guiden gik det over al forventning. Selve sjælerejsen varede i 2-3 timer og var hård, forstået på den måde at jeg virkelig skulle arbejde for at få nogle svar. Personligt står regressionen mere klart for mig efterfølgende, og er det jeg fik mest ud af. Selvom det nu er ved at være et par måneder siden kan jeg tydeligt huske billederne og egentlig også de følelser der var forbundet med oplevelsen. Jeg oplevede ingen grimme ting, tvært imod var der nogle behagelige følelser som jeg faktisk godt kunne tænke mig at have i mit liv nu. Der er intet ubehag forbundet med oplevelsen, da Torsten er god til at skabe en behagelig stemning og ikke mindst er meget troværdig, dygtig og ærlig. Dem der er nysgerrige og har lyst, skal helt sikkert prøve denne spændende oplevelse.

Louise - 23/06/2016

Jeg vil gerne give Torsten de bedste anbefalinger

Jeg har i nogen tid ledt efter hjælp, til at få nogle ting på plads. Jeg kontaktede Torsten via mail og meget hurtigt var der svar tilbage. Jeg får ikke direkte svar omkring problematikken, men skal love for at hans svar, for sat gang i mine tanker. Jeg skulle lige tygge over svarerne og skrev yderlige en mail og her var der igen svar hurtigt. Torsten har kunne bruge ord i sin mail, som jeg ikke har nævnt for andre - hvilke er vildt imponerende!! Det er ikke sidste gang jeg kontakter Torsten. Tak til Torsten for der hurtige svar, men også for svaret, som helt sikkert bliver noget jeg vil få noget ud af.

Maria Garfield Christensen - 23/06/2016

Tak Torsten

Jeg var kommet i en situation hvor jeg havde omgående brug for clairvoyantisk rådgivning. Jeg havde prøvet det før så jeg vidste hvad jeg gik ind til. Efter nogen overvejelse valgte jeg at kontakte Esteria v/Torsten Nielsen. Jeg kendte ham ikke i forvejen, men hold da op sikke en oplevelse. Jeg blev meget overrasket over, hvor præcis Torsten ramte min situation. Han kom med informationer han under ingen omstændigheder kunne vide. Selvom nogle af informationerne kom lidt omvendt ud, så sikrede Torsten sig hele tiden at jeg forstod hvad han sagde. Hvilket jeg gjorde! Det virkede meget betryggende. Nogle af informationerne kunne jeg ikke relatere til men der gik ca. 6 måneder så vidste jeg nøjagtigt hvad han talte om og jeg kunne tage de rigtige beslutninger. Så tak Torsten.

​Jeanette Pedersen - 23/06/2016

Hele forløbet med mailclairvoyance var meget nyt for mig, men efter at havde haft kontakt med Torsten er jeg meget positivt overrasket hvor meget personlig kontakt man alligevel får. Og det er kun takket værd den måde Torsten er på. Hans første svar kom allerede efter et par timer efter min henvendelse, og selve clairvoyancen kom samme dag som han har lovet. Jeg var meget positivt overrasket over, at mailen var ikke tom eller overfladisk, den var meget forklarende og utroligt positiv. Jeg besluttede mig for at benytte Torsten i en anden sag og her har Torsten vist sin professionalisme, hvilket jeg er uendeligt taknemmelig for: han gjorde mig opmærksom på, at jeg skulle være klar over at svaret ville måske ikke være som jeg forventer det. Og eftersom at sagen var meget delikat, er jeg virkeligt glad for at Torsten i stedet for bare at tjene hurtige penge, gjorde mig opmærksom på at jeg ikke var klar til at få svaret på mit spørgsmål. Så til alle jer, der overvejer at bruge Torsten – gør det! I får fat i en mand, der ikke kun er menneskelig men også sindssyg kompetent!

Galina - 23/06/2016

Min interesse for mine rødder og hvor jeg kommer fra har jeg haft siden barn. Vidste ikke rigtigt hvordan jeg sku komme videre men så faldt jeg over Torstens hjemmeside og vidste bare at han var løsningen. Og jeg blev ikke skuffet! En spændende tur tilbage til flere af mine tidligere liv har givet mig en uvurderlig viden om mig selv og mine handlingsmønstre. Så tak til Torsten for at give mig denne indsigt.

Henning - 23/06/2016

Jeg har været hos Torsten, Esteria flere gange med forskellige udfordringer. Hver gang er jeg blevet mødt med respekt og gået derfra med ro og selvom forandringen ikke mærkes med det samme, så var den der. Jeg har følt mig tryg hele tiden og det har været en dejlig oplevelse. Alle forandringer er sket perfekt, men vil specielt fremhæve rygestoppet. Det har været effektivt (jeg har ikke haft lyst til at ryge, siden jeg forlod din klinik) og der mærkede jeg en ulyst til at ryge allerede da jeg slog øjnene op. Så tak Torsten! Jeg kan på det varmeste anbefale ham

Kurt - 23/06/2016

Vi er 2 personer, som bor til leje på den gamle Færgegård i Madsnedsund. Igennem en tid, har jeg følt mig overvåget på mit værelse samt følelsen af at man ikke var helt alene, og når man skulle ud på gangen ved køkkenet, der gik man helst i rask tempo. Efter en tid, vågnede jeg ved et ordenlig smæk, henne ved min dør kl. 04.30 om morgenen. Jeg vågnede med et sæt. Mine ting på min reol faldt ned, og en skygge/skikkelse røg indover min sofa, samtidig med at en slags diset/tåge kom ind over fra min dør. Samtidig kunne man høre skridt på mit gulv. Jeg begyndte at tage ca, 7-8 billeder med min mobil, inden jeg røg i et par sko, og kom ind til min nabo. Min nabo bor dør om dør med mig, og han fortalte han godt havde bemærket, at der gik nogle ude på gangen, men når han åbnede døren, var der ikke nogen. Samtidig, kunne vi begge høre at nogen gik langs vores fælles køkken, og man kunne høre at porcelæn blev flyttet rundt inde i vores skabe. Jeg oplevede også sammen med en kammerat at han så mit håndtag gik et par centimeter op og ned. Så jeg sov hos ham. Jeg vendte tilbage efter 3 dage, men det blev et lyn visit. Kl 00.40 begyndte en pose at krympe sig sammen og på mit skab begyndte det at rasle og 2 mønter faldt ned. For så vidste jeg festen skulle til at begynde og jeg tog ud til min mor. Jeg fik taget kontakt til Torsten Nielsen, lidt forsigtigt, og skrev han ikke skulle tro vi var tosset, men at der var noget galt hjemme hos mig og min nabo med lidt uforklarlige ting. Men han sagde at det ikke var nogen skam, for når man henvender sig til ham, er det sidste udvej. Efter et par mails, frem og tilbage, kom Torsten på besøg, og spurgte om han måtte gå lidt rundt og lige føle lidt efter. Han tog sin jakke af og tog en varm trøje på hvilket vi undrede os over. Men det var for at han kunne mærke energierne som en slags kulde, og hvis han ikke havde den på kunne han jo få falsk kulde udefra rummet. Han gik ud i køkkenet, hvor vi jo havde den største aktivitet, sammen med mit værelse. Efter små 10 minutter kom Torsten ind til min nabo, hvor vi sad. Og sagde at han havde fået kontakt til ikke mindre end 3 voksne og et barn. Han havde fået en kontakt til kvinden, som havde sagt, det eneste de ville var at feste, og at de ikke havde til hensigt at gøre nogen ondt. Og hun forklarede at hun havde hængt sig men havde fortrudt det. Om barnet kunne Torsten fortælle at det ledte efter sine forældre, men at barnet ikke hørte til de andre, men at de højst sandsynlig havde taget barnet til sig. Efter at have forseglet vores afdeling, fik jeg lagt et skjold omkring min krop, som skulle beskytte mig imod at tage flere med hjem. Efter Torsten var kørt oplevede jeg og min nabo en hel anden atmosfære både på gangen og på vores værelser. Normalt plejer min radiators termostat at stå mellem 4-5, men nu måtte vi sætte den helt ned til 1-2, da der blev en helt anden varme i rummet. Knirke lydene på gulvet og i køkkenet er forsvundet. Og jeg begyndte at få mere energi, samt jeg sov godt om natten igen, og har siden ikke følt mig overvåget. Min nabo sagde et par dage efter om jeg havde bemærket hvor varmt der var blevet ude på gangen, hvor der før var koldt og et sted man hurtigt bevægede sig ind og ud af. Torsten, har osse svaret på vores spørgsmål, for hvordan kunne der komme så stort et smæld på mit værelse, og hvordan man kunne få afbilledet det. Torsten kunne da forklare at det er det man kalder for en energi-eksplosion, og samtidig er det meget sjældent det kan lade sig gøre at fotografere afdøde. Så det har været et utroligt heldigt øjeblik, hvor jeg fik taget billederne. Vi vil til slut give Torsten Nielsen en stor tak osse fordi han kom så hurtigt, så vi igen kunne komme hjem og sove på den gamle Færgegård uden at skulle føle os uvelkomne hjemme.

Christian & Michael - 23/06/2016

Tak for i går. Ved ikke om du har brug for anbefalinger til dine fremtidige tiltag – men den oplevelse du gav os i går – vil vi gerne anbefale til alle, der har brug for det. Hele din person og måde, at gøre os trygge på, er meget anbefalingsværdi. Der er kommet en ro her også på fruen i huset. Så tusind tusind tak og bliv endelig ved med det du gør…. Vil kunne hjælpe mange.

Kira - 23/06/2016

Leveret af